Guitarsamler
streg
Forside Guitarer Andet grej Reparationer Baggrund Alt det andet Kontakt
streg
 

Isana hollowbody

Da Elvis var soldat i Tyskland, havde han en tysk Isana guitar. Han blev fotograferet med den flere gange, så der er gået lidt kult i disse lidt specielle 1950'er guitarer. Hovedet og lydhullerne (der ikke er f-huller) gør dem lette at genkende. En række Elvis-museer og private samlere er vilde med den. De færreste har kunnet skaffe den sorte udgave som Elvis er set med, så andre udgaver af den samme Isana model indgår i museer rundt om i verden.
Elvis' egen Isana guitar blev sat på auktion i 2006 til en vurderingspris på ca. 900.000 kr. - Den blev vist ikke solgt ved den lejlighed. Jeg ved ikke hvor den er nu.

Min er en slags luxusudgave med stribede sider og med en flot rød sunburst. Der sidder en gammel og god Schaller pickup ved halsen. Jeg har udskiftet udgangsstikket fra DIN-stik til almindeligt jackstik og så har jeg ved samme lejlighed etableret en støjdæmpende stelforbindelse.

Guitaren er nu solgt via penge fra en fond.

Isana

Isana
 
streg